Saa tog Job til Orde og svarede:

Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!

Hvor har du dog raadet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!

Hvem hjalp dig med at faa Ordene frem, hvis Aand mon der talte af dig?

Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;

blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække.

Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden paa intet;

Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;

han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;

han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.

Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;

med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;

ved hans Aande klarede Himlen op hans Haand gennembored den flygtende Slange.

Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?